Nyhed! Nu kan du også følge os på Facebook

Behandling af lyskesved og numsesved

Tryg og effektiv behandling af inguinal hyperhidrose med botox

Lider du af overdreven lyskesved eller numsesved?

Overdreven lyskesved (inguinal hyperhidrose) kan være meget generende i hverdagen. På samme måde som under armene findes også i lysken ekkrine og apokrine svedkirtler. Hvis der i lysken er et øget antal apokrine svedkirtler, kan den øgede svedtendens også føre til lugtgener. Der er altid en frygt for, at svede igennem undertøj og bukser. At rejse sig op og have efterladt en våd plet på stolen. Valg af tøj bliver vigtigt. Bukser med groft stof som jeans er det, der foretrækkes selv på varme sommerdage. Du føler dig usoigneret og måske endda modbydelig. Denne følelse kan blandt andet føre til at nogle opgiver deres samliv.

Ring til os på 30 48 08 44

Tal med en af vores specialister om Hyperhidrose. Vi guider dig til gratis hjælp via behandlingsgarantien eller hjælper dig til at forstå dine andre muligheder for hurtig behandling.

Sådan behandler vi lyskesved og numsesved?

Med en tynd nål injiceres en lille mængde opløsning af botulinumtoxin hen over det område man sveder. Efter nogle dage holder man op med at svede i det behandlede område, alternativt falder svedproduktionen drastisk. Virkningen af botulinumtoxin er midlertidig, og svedproduktionen vender tilbage når nervespidserne har repareret sig selv dvs. behandlingen er ikke helbredende. Det betyder at man bliver nødt til at gentage behandlingen efter behov. Effekten af behandlingen er individuel, de fleste har effekt i 3-6 måneder. Ganske få har ikke rigtig effekt af behandlingen.

Bivirkninger

Bivirkningerne af botulinumtoxin er som oftest lokale og alle bivirkninger er altid forbigående. Andre bivirkninger efter behandling kan være træthed, forkølelses- og influenzalignende symptomer. Efter injektionerne kan der opstå små blå mærker og de forsvinder hurtigt igen. Hos ca. 5% kan øget svedproduktion på andre områder af kroppen forekomme i op til et par ugers varighed. Det modsatte er lige så almindeligt og er en positiv sideeffekt, f.eks. at dine fødder sveder mindre når du får behandling i hænderne. Øjen- og mundtørhed kan forekomme, og i givet fald vil det også være forbigående. Som regel er der slet ingen bivirkninger. For yderligere information se: http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1844

Kontakt os

+45 3048 0844

info@hyperhidroseklinikken.dk

Hyperhidrose klinikken ApS
Emdrupvej 115 A, 4
2400 København NV